Alle projekter
Interaktiv 3D (Three.js)

Slæbekurve-screening ved E45

Lastbiler, modulvogntog og busser kører gennem frakørsel 52 Skanderborg V i 3D, og demoen kontrollerer kørslen efter Vejdirektoratets krav til kørekurver.

Rolle
Data, simulering og webudvikling
Værktøjer
  • Three.js
  • Claude Code
  • OpenStreetMap (kortdata)
Teknik
WebGL
Format
Interaktiv, kører live i browseren
Interaktiv 3D, kører live i browseren Åbn i nyt vindue
Sådan bruger du demoen
  • Vælg en manøvre og et køretøj i panelet til højre
  • Afspil kørslen, eller træk i tidslinjen
  • Skift mellem 3D og 2D-tegning
  • Klik på køretøjets mærkat for at zoome ind på det
  • Klik på en vej for at se dens data
  • Gem kørslen som PNG eller som DXF til MicroStation i 2D-visningen
  • Træk for at dreje kameraet, og rul for at zoome
Det østlige kryds og E45 i 3D, kun terrænet fra højdemodellen, uden tekstur
3D-modellen
Det østlige kryds lige oppefra på luftfotoet fra 2025, med biler i krydset og skygger fra træerne
Oppefra

Om demoen

Demoen viser frakørsel 52 Skanderborg V på E45 i 3D. Man vælger en manøvre og et køretøj, og demoen beregner, hvor hjul og karrosseri kører, og kontrollerer kørslen efter Vejdirektoratets instruktion om kørekurver. Formålet er at vise, hvordan et eksisterende kryds hurtigt kan screenes for store køretøjer.

Screeningen peger på fire steder i krydsene

Screeningen peger på fire steder, hvor sættevognstoget, som er dimensionsgivende på statsveje, kommer længere ud, end Vejdirektoratets instruktion tillader. De to højresving fra ramperne er for snævre, så omridset med 0,3 m tillæg går mere end 1,5 m ind over kantlinjen ved hjørnet. Venstresvinget fra Ry mod Aarhus går 0,6 m ind over kantstenen ved midterhellens næse, og venstresvingssporet mod Kolding er for smalt til sættevognstoget med tillæg. Ingen af de seks manøvrer klarer kravene helt. Afmærkningen er målt på luftfoto med 10-20 cm nøjagtighed, så fundene er et udgangspunkt for en egentlig analyse.

Begrænsninger

Screeningen er et proof of concept på åbne data og erstatter ikke en analyse i AutoTURN eller en opmåling. Afmærkningen er tegnet efter luftfoto med 10-20 cm nøjagtighed, og flere af overskridelserne er kun 0,1-0,3 m, så de ligger inden for usikkerheden. Køretøjernes mål er omtrentlige, og simuleringen er ikke sammenlignet med AutoTURN. Alle tre køretøjer følger samme kørelinje, hvor en chauffør ville lægge dem forskelligt. Vognbanelinjerne kontrolleres kun i krydsene og de sidste ca. 20 m af ramperne, og bussen kontrolleres som sættevognstoget, fordi instruktionen ikke har egne regler for bus.

Min rolle og brugen af AI

Claude Codes lille figur tripper på stedet

Idéen og valget af frakørsel 52 er mine, og koden er lavet med AI-værktøjet Claude Code, som jeg har styret. Jeg har bestemt, hvilke data der skulle bruges, hvad screeningen skulle vise, og hvordan den skulle se ud. Jeg har sat adgangen til Dataforsyningen op, rettet afmærkning og kørelinjer i redigeringssiden og fået fejl rettet, når kørslen så forkert ud. Jeg bad om en gennemgang mod Vejdirektoratets instruktion, og den viste, at reglen om vognbanelinjer manglede. Med den faldt resultatet fra 7 til 1 af 18. AI gør det hurtigt at bygge et fagligt værktøj, men det skal kontrolleres mod normen.

Hvad jeg har lært

Jeg er blevet klogere på, hvor meget åbent data der reelt findes om de danske veje: terræn, luftfoto fra flere år, kantsten og heller. Det har gjort mig nysgerrig efter mere. Lyskrydsenes faser i demoen er fx gættet, fordi jeg ikke havde data for dem, og det er noget af det, jeg gerne vil lære mere om.

Manøvrer
6, gennem to signalkryds
Fund
4 steder at se nærmere på
Køretøjer
Sættevognstog som krav, modulvogntog og bus som eksempler
Største overskridelse
Over 1,5 m ind over kantlinjen i højresvingene
Kontrol
Køremåde A, 15 km/t, 0,3 m tillæg
Status
Proof of concept på åbne data
DXF
UTM32, kantsten inden for 7 mm af GeoDanmark

Køretøjerne

Sættevognstog 16,5 m: trækker med 3,7 m akselafstand og en trailer med 7,7 m fra kongetap til midten af akselgruppen. Modulvogntog 25,25 m: lastbil med 4,8 m akselafstand, dolly og en trailer af samme type. Bus 13,7 m med 7,0 m akselafstand. Alle er 2,55 m brede, og målene er omtrentlige. Kun sættevognstoget er et krav i krydset. Frakørsel 52 er ikke en del af vejnettet for modulvogntog, og ifølge OpenStreetMap bruger ingen buslinje ramperne, så modulvogntog og bus er med som eksempler.

Sådan er den bygget

Vejnet fra OpenStreetMap, terræn, luftfoto, kørebanekanter og heller fra Klimadatastyrelsen og GeoDanmark. Luftfotoets biler og skygger er erstattet af malede veje, og afmærkningen er tegnet efter en median af syv årgange og gemt som data, der kan rettes. Trækkeren eller bussen regnes som en cykelmodel. Forakslen styres mod kørelinjen midt i sporet med Stanley-regulering, en styremetode udviklet til Stanfords selvkørende bil Stanley, og forhjulene kan højst dreje 40 grader. Påhængte enheder trækkes i koblingen, og deres aksel følger efter som en traktrix, den kurve en slæbt genstand tegner. Beregningen går 10 cm frem ad gangen. Køretøjerne holder sig i eget spor gennem krydset og bruger højre spor, når afmærkningen tillader det. Sættevognstog og bus må med tillægget ikke over kant-, vognbane- og midterlinjer, spærreflader eller kantsten; modulvogntog har lempeligere regler.

Teknik og CAD

Demoen kører i browseren med Three.js og henter ca. 15 MB. Vejenes overflade og afmærkning er beregnet på forhånd, så den starter på få sekunder. I 2D-visningen kan kørslen gemmes som DXF i ETRS89 / UTM 32N med lag for kantsten, afmærkning, kørelinje, slæbekurve og konfliktsteder.

Kilder